Nye indlæg

Sidste uge med renovering af el i Milanogården

02-02-2022 10:25

PÅMINDELSE OM STRØMAFBRYDELSER DEN 3. FEBRUAR

I morgen, 3. februar, vil der i Milanogården være perioder mellem 7:30 og 16:00 uden strøm i alle lejligheder samt udfald på Parknet-internetforbindelsen, dørtelefoner og centralvarmen. Ligeledes vil vaskeriet være lukket.

Afbrydelserne sker for at fremtidssikre vores hovedtavler, herunder med opgradering af strømkapaciteten til opgangene og jordspyd.

PÅMINDELSE OM RENOVERING AF EL-STIGELEDNINGER I MILANOVEJ 10A OG 10B DEN 7.-9. FEBRUAR

Fredag, 4. februar, gennemgår Elimar lejlighederne i de to opgange i tidsrummet 7:30-10:00.

El-stigeledningerne bliver renoveret som følger:

• Milanovej 10A den 7./8. februar kl. 7-17

• Milanovej 10B den 8./9. januar kl. 7-17

Elimar skal have fri adgang til el-tavlerne i de ovenstående tidsrum.

Som udgangspunkt vil der kun være arbejde én af dagene pr. opgang, men der er afsat to dage for at have en buffer. Det er derfor ikke muligt at sige på forhånd hvilken af de to datoer, arbejdet foregår i lejlighederne - desværre.

Hvis beboere i Milanovej 10A og 10B ikke kan være hjemme, så læg en nøgle mærket med adresse i bestyrelsens postkasse, Milanovej 3A. Gør det gerne allerede i aften, så Elimar kan besigtige lejligheden fredag morgen.
 
MVH 
Bestyrelsen

Kategori: Driftsinfo
Andelsboligforeningen Korsika- og Milanogården | Milanovej 3A, 2300 København S.