Der har gennem en længere periode været problemer med andelshavere der bortskaffer pizzabakker forkert.
Alle beboere skal smide pizzabakker i restaffaldscontainerne i baggårdene.
Affaldsskakterne må udelukkende benyttes til indpakket husholdningsaffald. Pizzabakker må ikke smides i dem, for enten stopper skakterne til, eller også flænser bakkerne opsamlingssækkene i bunden af skakten, så restaffaldet bliver spredt. Det giver dårlige arbejdsforhold for vores viceværter, og i værste fald kan vi få rotter.
Pizzabakker skal heller ikke smides i papcontainerne, da pappet er forurenet af mad, særligt fedt.
MVH
Bestyrelsen